Som det altid er tilfældet, kan intet af det Walther og co. laver lykkes uden, at vi løfter i flok. Så vi håber, at du som medlem af Skanderborg Festivalklub, har lyst til også at give en frivillig hånd med denne sommer!
Der bliver brug for for folk i Klubhuset og til Småfest – til både opbygning, i baren og en slags all-round typer, der kan klare lidt af hvert ad hoc, når vi afvikler.
Har du lyst til at være med som frivillig medhjælper over sommeren, så sving forbi smukcrew.dk.
Her bliver der både slået ledige vagter op, og du kan skrive dig på "Interesselisten"
Du vil typisk få tildelt en enkelt vagt. Har du svært ved at lade være, så er der helt sikkert også en ekstra til dig.
Varigheden af vagten er i år varierende og med større fokus på at løse en opgave frem for at opnå et bestemt antal timer, men regn med, at en gennemsnitlig vagt er omkring 8 timer.
Det er mulighedEN for at komme på græs! For at snuse til duften af bøgeflis, fornemme en snert af den bekymringsløse antidagligdag, vi alle higer efter, og muligheden for igen at få lov til at skabe glæde og kærlighed blandt skovens smukke gæster. Den oplevelse er for de få i år, så grib chancen og få tanket fællesskabskontoen og oplevelses-barometeret fuldt op.