/media/8577/header_ibm-smukfest19-3.png

Smukfest, IT og teknologi – og dig!

Der bliver brugt IT i stor stil på Smukfest for at levere spændende og smukke oplevelser for gæsterne. Vil du være med til det?

Mere end 15.000 frivillige medhjælpere er med til at skabe Smukfest, og du har nu mulighed for at blive en del af det fællesskab, hvis du er IT-studerende. IBM Danmark og Smukfest tilbyder nu en fantastisk mulighed for IT-studerende som skal skrive speciale eller praktikopgave i foråret 2023.

Du vil få muligheden for at arbejde sammen med udviklere, UI- og UX-designere, konsulenter samt rådgivere undervejs i processen. Du vil i samarbejde med IBM Danmark og Smukfest udarbejde en konkret problemstilling omhandlende en løsning/App til Smukfest, hvor du foruden at undersøge løsninger vil være med til at udvikle dem, baseret på dine forslag. Det giver dig den unikke mulighed for at se brugerne anvende din løsning til Smukfest 2023.

Vi tilbyder følgende 3 spor:

  • Udvikler
  • UI
  • UX

Krav til dig:

  • Du skal være studerende
  • Du skal være villig til at arbejde på en af de løsninger/apps, som Smukfest og IBM lancerer som del af festivalen – dette som en del af dit praktikforløb eller specialeskrivning
  • Du vil komme til at arbejde sammen med både frivillige fra Smukfest, såvel som IT-chefen i Smukfest, andre studerende og erfarne IT-konsulenter fra IBM, så du skal være frisk på at være en del af et teknisk team med forskellige kompetencer og baggrunde
  • Du skal være klar på at have det sjovt!
  • Hvis du har interesse i vores udviklerspor, vil kompetencer med følgende teknologier være at foretrække (primært node.js, Typescript, React Native)

Vil du med på holdet?

Send en mail til Simon Christiansen sac@dk.ibm.com, som er formand for Watson holdet hos Smukfest. Fortæl lidt om dig selv, din motivation for at lege med, hvilket spor du ønsker at fokusere på, dine kompetencer, erfaring og uddannelse.

Se kontaktoplysninger