/media/7020/crew_morten-hjeds_0979-1.jpg

Én af dem, vi ikke glemmer

Gang det med 40 lød det, og det må man sige vi har gjort, hele skoven rundt.

12. august 2019

I år var et helt særligt et af slagsene, det fyrretyvende og måske den største, flotteste og fedeste fest, der har været i skoven hidtil. Gæsterne er taget hjem og nedtagerne er i fuld sving i skoven, men hvis du sidder derhjemme med lidt Smukfest-blues, så kan du lige få et par højdepunkter her. 

Ambassaden inviterede os i år en tur tilbage i tiden, årti for årti, en tur i museumskaravanen og så kunne du opleve koncerter i virtual reality. Du kan altså på sin vis opleve foreningens 40 forgangne år, lige som du foretrak det. 

100 frivillige valgte efter afsluttede vagter lige at bruge 'lidt' ekstra tid på at bygge tiden in real time på toppen af B&W bar med Bøgescenerne i baggrunden. Det krævede 1161 skift og rokeringer, og snart efter festivalen vil du på din mobil kunne downloade tiden som screen saver, så du altid har Smukfest i lommen. 

I år har som alle andre år også budt op til dans. Både før festivalen på Loftet, hvor gulvbrædderne blev danset til, og under festivalen i Vores Bar, hvor du også kunne hente din jubilæums øl. Dén kan du tage frem på en grå efterårsdag, hvor Walther-savn tager overhånd, og du gerne vil mindes Bøgeskoven og duften af flis. 

Smukfonden fik fredag eftermiddag uddelt 1,4 millioner kroner til ensomme og udsatte. Dét var en af de øjeblikke, som er grunden til, at vi laver Smukfest. Det var nogle meget glade og rørte modtagere, som nu har flere midler til deres virkelig gode projekter. 

Sidst, men ikke mindst, fik mange af os sunget, danset og forfrisket hukommelsen under Smukkoncerten. En koncert der trak os igennem tiden og skabte fællessang under Bøgetræerne. 

Tak for i år, tak for indsatsen og god arbejdslyst til nedtagerne. Både Walther og os tæller allerede ned til Smukfest volume 41. 



Se kontaktoplysninger