
1980
En spontan idé blev efter masser af hårdt arbejde til Skanderborg Musikfestival. Trods tørklosetter, en massiv omgang regn og et underskud det første år, var det alligevel en succes med god stemning og en masse øl!
Det hele startede i 1980 med en lille scene og en presenning som tag, og sluttede i 1989 af med det dyreste og smukkeste fyrværkeri over bøgeskoven til fejringen af 10 års jubilæum. God fornøjelse med læsningen om Danmarks Smukkeste Festival i 1980erne.
En spontan idé blev efter masser af hårdt arbejde til Skanderborg Musikfestival. Trods tørklosetter, en massiv omgang regn og et underskud det første år, var det alligevel en succes med god stemning og en masse øl!
Skanderborg Festival vol. 2: Sneakers og TV-2 spiller deres første koncerter af mange på Bøgescenen, som dengang var et fjernvarmetelt.
Schlüter bliver statsminister, ShuBiDua ligger øverst på hitlisten og hos Skanderborg Festival udvider man musikprogrammet til to dage.
I 1983 kan du få adgang til musik og bøgetræer i hele tre dage ved at erhverve dig en partoutbillet til bare 205 kr.
Festivalen vokser og vokser, og allerede på dens fjerde år laver Danmarks Radio et TV-program i tre afsnit om årets fest under bøgen.
Rekordstort musikbudget, international rock – og et navneskift fra Skanderborg Festival til Danmarks Smukkeste Festival.
Kæmpenavnet Status Quo spiller i bøgeskoven, campering på Sølund og åbning af Chez Walther: Landets første festivalrestaurant.
Festområdet er udvidet med 3000 m2, der er dobbelt så mange vagter på, og trods dårligt vejr er der godt gang i festen. Det medfører akut mangel på 1-kroner i boderne.
En ny og god tradition opstår på Danmarks Smukkeste Festival, da Århus Symfoniorkester afholder deres første koncert søndag formiddag. Men det er langt fra det eneste nye tiltag i '88.
Danmarks Smukkeste Festival har 10 års jubilæum, og det fejres med en udvidelse af festivalen, og mottoet: "Musik er til sjælen – affaldssække er til affald – øl er til halsen og børn er til kærlighed". '89 bliver også et år, hvor udgifterne på de danske festivaler vokser mærkbart.
Hør, hvordan Danmarks Smukkeste Festival udviklede sig fra at være en god idé til at blive Danmarks tredje størreste festival. Klippet er fra Rock Rødder: Ballade under bøgen (2008) sendt på TV2 Østjylland, tak til for lån af klip.