/media/8308/stemning_klausdreyer-8137.jpg

Studerende på Smukfest

Smukfest samarbejder fra tid til anden med studerende og uddannelsesinstitutioner. Her kan du se, hvad eller hvem vi er på udkig efter at indgå i et spændende samarbejde med lige nu:

Dit bidrag

Smukfests ambition er at bevare førertrøjen som troldelig hofleverandør af fest, fis og ballade – et overflødighedshorn af antidagligdag – og det skulle du prøve at blive medskaber af, det bliver du kun endnu smukkere af! Det er, helt overordnet set, det ultimative bidrag fra en medhjælper, at gøre festen endnu bedre.

Som medhjælper på Smukfest skal du investere minimum 24 timer som medhjælper under festivalen (onsdag til søndag) eller minimum 42 timer før og/eller efter festivalen. Flere hold vil kræve, at du investerer det antal timer, som er nødvendigt for at løse opgaven – vi løfter i flok og hjælper hinanden. Vagtplan, om du kan få job samtidigt med din veninde, hvad I skal lave osv. osv., aftales direkte med ledelsen på dit hold (formand/subformand).

Dine fordele

Først og fremmst bliver du en del af et fællesskab. Du er medskaber af noget fantastisk, og vender du tilbage flere år, er du virkelig i farezonen for at knytte nye bånd og få venskaber med hjem. Det har historien vist mange, mange gange. En kæreste og på sigt endda en ny familie kan også komme ud af et medhjælperjob!

Som aktiv frivillig på Smukfest får du adgangsgivende partoutarmbånd til årets Smukfest. Det giver også adgang til særlige medhjælperområder med hygge og små spontane fester rundt omkring. Der er ligeledes medhjælperbaren "Vores Bar" i Sherwood, som charmer med drikkevarer, der er billigere end på resten af pladsen, og hvor der sker en masse skæg!

Alle medhjælpere får årets Smukcrew-tshirt samt bespisning på vagten.

Personlig udvikling

Mange Smuklinger får erfaringer på Smukfest, de kan bruge i deres videre karriere og liv på den ene eller anden måde. For direktøren kan det være et pusterum, hvor man bruger sin krop og møder andre mennesker, end man plejer. For den nyuddannede kan medhjælperjobbet give relevant fyld på cv'et.

De cirka 300 hold af medhjælpere på Smukfest ledes af frivillige: Formanden (samt dennes betroede stedfortræder) og subformænd. Deres veje til et frivillige ledelsesjob er meget forskellige, men det ofte dygtige, tilbagevendende medhjælpere, der efter en årrække ender med at overtage ansvaret for holdets arbejde og trivsel. Måske er det noget for dig engang?

Og så er der jo alt det andet, som former og samler mennesker. De pludselige indfald, perfekt tempererede øl, samvær og altså bare en skide god fest – hvor du er vært og gæst på samme tid!

Se kontaktoplysninger